| Guide | behandling af luftvejsproblemer |
| Målgrupp | Krager |
| Författare | info@corvidlove.com |
| Version | 20220908 |
Denne guide beskriver, hvad man skal gøre med fugle med luftvejsproblemer og andre luftvejsproblemer.
| BEMÆRKNING: I alle mine vejledninger går jeg ud fra en situation, hvor en rehabiliteringsperson påtager sig ansvaret for at passe på dyrene på en etisk korrekt måde. Du skal altid forsøge at minimere stressen for fuglen, og da fugle, ligesom mennesker, ikke alle er ens, kan kreativitet indebære, at du skal håndtere et problem på forskellige måder! Hvis jeg ser forskellige måder at gøre det samme på, forsøger jeg at skrive det ned i mine vejledninger, men det er altid rehabiliteringspersonens ansvar at tage sin egen beslutning. Jeg behøver ikke at skrive “jeg anbefaler at dræbe” eller “kontakte en dyrlæge” eller “ifølge loven skal du…” fordi jeg antager, at situationen er, hvor du gør det bedste for fuglen, og som rehabiliteringsperson har du lært at sætte grænser, så du ikke kommer i en uønsket eller ulovlig situation. Der kan være en evig kamp mellem det, du ønsker, og det, der er bedst for fuglen. Der er også mange faktorer, hvor en lignende situation kan have forskellige resultater. For eksempel: adgang til en dyrlæge, tidsmangel, manglende viden og tidligere erfaring kan blandt andet resultere i store forskelle i behandlings- og beslutningsprocessen og indirekte også slutresultatet. At kende de grundlæggende ting kan gøre en enorm forskel for kragernes stressniveau. For eksempel undgå alt, der er sort eller ternet. De kan instinktivt ikke lide det, og det stresser dem at se dig håndtere noget sort. Jeg lægger energi i mine vejledninger for at gøre det nemmere for en rehabiliteringsperson at finde information og sprede viden. Hvis du ser en måde at forbedre mine vejledninger på, eller hvis du opdager en fejl eller ønsker at tilføje noget, så lad mig det vide! Hvis du er bekymret for at gøre noget, fordi det er nyt, så spørg andre rehabiliteringspersoner eller en dyrlæge om hjælp. Vejledningerne opdateres løbende, så sørg altid for at downloade den nyeste version fra www.corvidlove.com |
Hvordan ved man, om en fugl har luftvejsproblemer?
Dette vides ved hjælp af klinisk undersøgelse af fuglen med vejrtrækningsbesvær. Patienten skal først undersøges i sit bur/karton (uden at røre ved dem) og derefter kan der foretages en hurtig vurdering af luftvejssygdommens sværhedsgrad, efter den er faldet til ro (stress kan give en falsk indikation af, hvor slemt det er).
Åben mund vejrtrækning og cyanose (blå skær på huden) er tegn på øget risiko under håndtering, og derfor kan det være nødvendigt med iltbehandling og/eller indsættelse af en luftsækslange for at stabilisere patienten før yderligere undersøgelse.
Jeg ved i øjeblikket ikke, hvilke dyrlæger der kan hjælpe med dette. Fortæl mig venligst, hvis du kender nogen, der har denne viden i det sydlige Sverige. Under alle omstændigheder lyder det, som om det kræver banebrydende ekspertise at sætte et rør i luftsækken.
Patienten bør undersøges i et svagt oplyst rum og fanges hurtigt, men forsigtigt for at minimere stress. Voksne krager skal medbringe et håndklæde. Håndklædet bruges til at sikre vingerne og placeres i første omgang over hele dyret, mens man holder om halsen og hovedet. Brug af tykke handsker bør undgås, da risikoen øges for at håndtere fuglen for skødesløst (så den ikke får luft). Auskultation (lytning til lyde fra kropsorganer) med et lille (pædiatrisk) stetoskop bør bruges til at vurdere tilstanden og graden af vejrtrækningsbesvær. Der bør ikke være nogen raslende støj.
Næseborene skal undersøges for tegn på skade eller slim. Hvis patienten har fjer over næseborene, skal de løftes med en steril pind. Pas på ikke at stikke i næseboret, da dette kan skade fuglen.
Selv om du ikke ser noget i næseborene eller choana (sikke et ord!), betyder det ikke, at alt er ok. Tegnet på, at der er noget galt, er, hvis fuglen ryster på hovedet ret ofte (en bevægelse for at få vand ud, ligesom en hund gør, når den ryster vandet efter den har badet)
En fugl, der viser problemer med luftvejene, har normalt allerede været syg i et stykke tid! Andre symptomer er, at den ikke kan sidde på en pind uden at miste balancen (bevægelse af halefjerene viser, at den retter sig ret ofte). Det meste af tiden har fuglene tabt sig, fordi de spiser for lidt. Nogle fugle holder op med at reagere på lyd og bevægelse foran dem, og nogle arter puster sig selv op (dette er for at holde deres krop varm)
Desværre er der mange andre sygdomme, der viser nøjagtig de samme symptomer.
A fugl, der ikke lukker næbbet, viser normalt tegn på frygt eller har problemer med at få luft.
Forskellige årsager:
Problemet kan være aspergillose. Det er en sygdom forårsaget af “Aspergillus fumigatus” (en type svamp). Sygdommen udvikler sig normalt først i luftsækkene på en fugl, og normalt var fuglen allerede syg med noget andet. Det kunne have været hvad som helst, og det kunne også have været uheld, at fuglen havde et midlertidigt svækket immunforsvar.
Aspergillus findes faktisk overalt i naturen. I og på jorden, på fugtige grene …
Sygdommen spreder sig til sidst til hele åndedrætssystemet (øvre: næsehuler, bihuler, øjne, luftrør og nedre: luftsække og lunger)
BEMÆRK: Alle fuglearter kan få aspergillose. Sørg for, at standardprocedurer følges, så andre fugle ikke er i risiko for infektion. Selvom raske fugle ikke får det så let, er det ikke umuligt. Risikoen for infektion er lav, men da du arbejder med syge fugle, er det nok bedst at gøre dit bedste for at undgå infektion.
Især indendørs fugle (dårligere ventilation end udendørs) kan udvikle problemer hurtigere end udendørs fugle.
En høj dosis Aspergillus kan også gøre raske fugle syge. Alt der påvirker immunsystemet (f.eks. antibiotika) er en risikofaktor.
Hvis du ser et muggent stof i et genoptræningsbur, skal du straks fjerne alt bundmateriale (aviser, spåner osv.) og rense OG desinficere det hele bur. Sørg også for at lufte ordentligt ud.
Hvordan kan man være 100% sikker på, at aspergillose er årsagen?
Det er nok ikke det nemmeste at finde ud af i Sverige. Den bedste måde er at komme ind i kroppen med et ekstremt lille endoskop (et fiberoptisk endoskop) for at se synlige angreb. Hvis en dyrlæge er interesseret i at købe et fiberendoskop, er information tilgængelig her: https://www.karlstorz.com/de/en/avian-and-exotic.htm
Husk, at håndtering af et sådant specielt endoskop kræver meget viden. Selv en dyrlæge ville sandsynligvis have brug for tid til at lære at håndtere sådan en enhed. BEMÆRK: Endoskopet kan også bruges til urethrocystoskopi på hanhunde
Skulle du tilfældigvis vide, at en dyrlæge i Sydsverige har et fiberendoskop, så lad mig det vide!
Da det bliver svært i øjeblikket, er den næstbedste ting at gøre at skylle sinus ud ved hjælp af en sprøjte (mere information nedenfor), bruge slimet du får og tjekke det under et mikroskop. På den måde kan du med få minutters arbejde forbedre situationen for kragen. En kragefugl kan ikke “plukke næse” som vi gør, så i princippet er du med til at gøre snottet/slimet tyndere, så fuglen nemmere kan få det ud.
Prøv at finde noget, der ligner det, der ses på billederne nedenfor. Bemærk, at den ikke er blå i det virkelige liv. Det er et farvestof, der tilsættes præparaterne.
(Det er selvfølgelig også muligt at få en dyrlæge til at sende en prøve til et laboratorium)
Husk på, at du kan finde aspergillus, uden at det er et problem for fuglen. Det er som sagt almindeligt at finde det i naturen og også hos fugle. Det er koncentrationen, der afgør, om det bliver problematisk for fuglen. Jeg har i øjeblikket ingen idé om, hvor meget der skal til for at fuglens helbred tydeligt kan påvirkes.
Vigtigt at huske! Sæt aldrig en fugl på hø eller halm, der har været opbevaret udendørs eller i stalde. Forekomsten af Aspergillus-sporer i sådant hø er ofte høj.
250x forstørrelse med et standardmikroskop:
500x forstørrelse:
Andre sygdomme:
En fugl kan have en lang række forskellige bakterier i sine luftveje. Årsagen kan være den samme som ved Aspergillose, nemlig et dårligt immunforsvar pga traumer eller infektion, der får bakterierne til at blive for mange.
F10 SC virker mod:
I ovenstående liste er der sygdomme, der ikke kan helbredes. Det er stadig med, fordi midlet selv, i form af et desinfektionsmiddel, tager sig af virussen. Virusset i blodet påvirkes ikke, når fuglen indånder midlet via forstøveren, kun virus i luftvejene påvirkes.
Middelet kan bruges på to måder, til rengøring af overflader og til inhalation ved hjælp af forstøveren.
Mere information her: http://f10products.co.uk/admin_uploads/files/brochures/F10H257AS/files//assets/common downloads_43fc2ebb/publication.pdf
Prognose:
Hvis en krage ikke får nok luft, fordi Aspergillose er spredt i hele kroppen, ser det ikke godt ud. Når man har en patient, hvor der er håb, er det under alle omstændigheder muligt at teste med Forstøveren. Det gør, at fuglen straks får lidt mere luft (det er ikke sådan i virkeligheden, men det er en følelse, som fuglen kan opleve).
Hvis det er et alvorligt tilfælde, går der uger og nogle gange måneder, før fuglen er helt rask igen. Det er dog ikke sådan, at fuglen lider imens, for den har det bedre og bedre under rejsen, og kragefugle forstår ret ofte, at det er mennesket, der hjælper.
En stor fordel ved forstøveren + F10 SC er, at det ikke har nogen kendte store ulemper. Det eneste du kan regne med er, at fuglen ikke kan lide apparatet i starten på grund af lyden. Men det er egentlig det hele.
En anden ting, du bør vide, er, at hvis proceduren hjælper, og hvis det er aspergillose, kan det ske, at aspergilloseangreb danner små “totter” i luftsækkene, der kan skabe nye problemer.
En sidste Det, jeg vil sige, er, at en fugl, der viser, at den er sund, har brug for lidt ekstra tid i volieren, før man kan slippe den ud. To, tre uger? Årsagen er, at du vil sikre dig, at den ikke begynder at sprede sig igen.
Hvordan virker behandlingen?
En forstøver i kombination med F10 SC er en enkel måde at hjælpe en fugl, der har haft problemer med luftvejene.
Man skal selvfølgelig ikke give noget medicin med det samme uden at undersøge årsagen, men hvis man har mistanke om bl.a. andet, aspergillose eller at du ikke kan vente, så er det godt at hjælpe kragen med at få lidt mere luft.
Nogle gange er det for sent, og kragen kan ikke reddes. Det er svært at sige, om det er for sent, fordi manglende frygt ikke er en faktor, der indikerer, at fuglen er ved at dø. Krager er normalt ikke så bange for behandlingen
Årsagen er som regel, at de allerede er lidt svækkede, og de indser, at de får hjælp.
De bryder sig nok ikke om selve apparatet og al støjen fra det (og de bryder sig sikkert slet ikke om at blive rørt ved), men de mærker ret hurtigt, at det begynder at hjælpe, og det bliver nemmere for dem at trække vejret. De er sikkert kloge nok til at indse, at du har gjort noget, der gør tingene lettere. Det er som regel deres instinkt, der gør dem bange, og deres veludviklede hjerne, der beroliger dem efterfølgende. Husk på, at dette ikke gælder for alle fugle. Nogle fugle kan dø af angst, men med korvider er det normalt ikke et problem.
En rehabilitator bør udvikle en mavefornemmelse for, hvor langt man kan gå med en fugl. Hver fugl er et individ.
Det er op til os at finde løsninger, der gør det så nemt som muligt for fuglen. Et eksempel: Hvis en fugl kan lide “sin pap” mere end et metalbur, som du har klar til det, så test pappet. Vis respekt for patienten så meget som muligt.
En (k)ranch glemmer ikke, at hvis du håndterer den mod sin vilje for meget. Hvis du alligevel skal gøre det for at behandle, er det ikke noget problem, for fuglen behøver ikke at blive din ven. Hvis I er to personer, så er det godt, hvis den samme person udfører de samme handlinger ved hver lejlighed. Det mindsker stress hos fuglen.
Enheden som du kan købe er bl.a. Omron NE-C28P Kompressor eller lignende model.
Den jeg har hedder Omron NE-C28P, men der er også en Omron NE-C28P-E
Jeg formoder, at den med et E står for europæisk stik.
Den er tilgængelig på Ebay og Amazon.
Det bedste er at købe en model, der er så støjsvag som muligt, fordi du ikke vil stresse fuglen mere end nødvendigt.
Husk på, at ikke alle modeller er lige gode, fordi de er lavet til mennesker. Forskellen er størrelsen af dråberne dannet af maskinen.
BEMÆRK: En plantesprøjte hjælper IKKE. Partikelstørrelsen skal nemlig være omkring 3 mikrometer. Tjek, om enheden skaber dråber, der er 3 mikrometer eller mindre.
Du skal også bruge en flaske F10 SC (OBS: Det SKAL være SC-varianten!).
Det er et rengøringsmiddel, der fortyndet fungerer fremragende som medicin ved hjælp af forstøveren. F10 SC er ikke dyr, men kan i øjeblikket ikke købes i en svensk butik.
Jeg har været i kontakt med leverandøren (december 2020), og de meddelte, at de får tingene på papir med en svensk distributør. Det vil tage et stykke tid. Midlet har allerede eksisteret i mere end 10 år, så det er på tide 😉 Dosis:
Man tager 1 dråbe F10 SC pr. 250 dråber (anbefalet) sterilt saltvand.
Da det er ret kompliceret at måle med dråber, er det nok nemmest at omregne.
1 dråbe / 250 dråber = det samme som 4 dråber pr. 1000 dråber (4 promille).
Med andre ord… 0,4 %
Per milliliter sterilt vand (5 behandlinger) skal du bruge 0,4% af en milliliter (0,004 ml)
Per 10 milliliter sterilt vand (2 behandlinger) skal du bruge 4% af en milliliter (0,04 ml)
Glem ikke at blande/ryste blandingen lige før du starter maskinen.
Blandingen er nok til 5 behandlinger (2,5 dage).
Vandet skal være sterilt, fordi du ikke ønsker, at fuglen skal få en ny bakterie ind i kroppen.
Så du bruger 5 ml ad gangen og du lader det virke i 20-45 minutter hver 8-12 timer (Der er nok en minimumsdosis på forstøverens “væskeholder” og den er ca. 5 ml)
Hvis fuglen har det rigtig godt, kan antallet af behandlinger reduceres til 1 gang pr.
Hvordan bruger man en forstøver?
Der er to måder og det afhænger lidt af fuglen. I begge tilfælde er lysniveauet sænket, men så man stadig kan se, hvad man laver. Hvad du også bør gøre (hvilket er almindeligt) er ikke at tale, hvis du ikke skal. Det er bedst for fuglen.
Hvis fuglen er bange og begynder at flagre (uoverskuelig), før du overhovedet starter, eller du har mistanke om, at det ikke vil virke, fordi patienten bliver ved med at finde en måde at undgå behandlingen på, kan du holde fuglen under hele behandlingsperioden og hold mundstykket så tæt på næbbet som muligt. Det er nok nemmest at være to personer.
En krage kan føle sig roligere, hvis man ikke kigger på den og klapper den lidt på næbbet med f.eks. en vatpind. (I naturen beroliger de hinanden ved at røre hinandens næb)
Ifølge forskning (se linkene nederst) er det ikke skadeligt for andre dyr og mennesker at indånde partiklerne på trods af at de er så tæt på. Jeg tror stadig, at sund fornuft spiller en rolle her. Sørg for, at der er rigeligt luftudskiftning i rummet, og at du ikke er skødesløs.
Hvis fuglen er rolig, når du lukker den ind i et bur, så lav et “nebulisatorbur” af en eksisterende katteholder.
Det er nok bedst at gøre det, mens fuglen er et andet sted, da det er stressende for det, når man bliver ved med at lægge plastik rundt om buret, hvis det er i det. Det kan virkelig anbefales, at man holder fuglen under observation under hele behandlingen, så man kan gribe ind, hvis der skulle ske noget. Derfor er det ikke egnet at lave behandlingen i en papkasse.
Læg plastik (løst) rundt om genoptræningsburet/transportburet og før slangen ind i buret gennem et hul. Da partiklerne falder ned, er det bedst at lægge slangen i et niveau lige over højden af fuglens hoved (men jeg ser så mange billeder på nettet, hvor de ikke har gjort det.?)
Plastikken skal ikke være spændt som noget frisk luft skal kunne komme ind gennem smuthuller.
BEMÆRK: Krager hader sorte affaldssække. Brug ikke sort plastik. Det skaber angst.
Så er det nok nemmest at tage gennemsigtig plastfilm fra køkkenet eller semi-transparent byggeplast.
Ligesom hos mennesker mærker fuglen ret hurtigt, at det gør det lettere, og det er ikke ualmindeligt, at en fugl til sidst bevæger sig hen mod slangen, fordi den forstår, at det hjælper.
Mer information här: http://www.f10products.co.uk/admin_uploads/files/facts/The%20Facts%20Issue%201_2.pdf
F10SC er ikke farlig for mennesker. Så hvis du indånder luften, fordi du er i samme rum, bør det ikke føre til nogen negative konsekvenser. Mere information: https://www.aavac.com.au/files/2009-01.pdf
Hvis det er en nødsituation, er det virkelig bedst at tage det op med en dyrlæge, som har mulighed for at give medicin intravenøst (i venen) eller SC (subkutant, under huden). Problemet er, at Sverige er langt bagud, når det kommer til fuglebehandlinger, og at landet er så stort, at det er svært at finde en specialist.
Skulle en dyrlæge ønske at hjælpe, er her information om, hvilken medicin der kan bruges:
https://todaysveterinarypractice.com/management-strategies-avian-aspergillose-every-veterinarian-needs-know/
Akutte tilfælde:
En ting du kan gøre med en nødsituation ud over forstøveren er også at rydde bihulerne:
Hvordan?
En blanding af F10 SC og steril saltvandsopløsning (1:250) dannes. Du skal bruge 1 ml blanding pr. 50 gram fugl.
Hvis en (k)ranch vejer 400 gram, betyder det, at du har brug for 8 ml blanding (0,032 ml F10 SC)
Hvis en (k)ranch vejer 500 gram, betyder det, at du skal bruge 10 ml blanding (0,04 ml F10 SC) 1 dråbe = 0,05 ml, så faktisk er 1 dråbe allerede for meget.
Du fylder en 10 ml sprøjte (uden nål) og lægger et håndklæde rundt om fuglen. Pas på, hvor stramt håndklædet er. Vi har at gøre med en fugl, der allerede har problemer med luftvejene og vejrtrækningen.
Læg fuglen på ryggen over en vask med hovedet lidt nedad. Hold sprøjten mod næsehulen, (før den ikke ind i næseboret, selvom det ville passe, for så vil du skade fuglen). Blandingen ender så i næsehulen og bihulerne og kommer så ud igen via næseborene, “choans” og eventuelt tårekanalerne i øjnene.
En video, der viser, hvordan en dyrlæge gør det: https://www.youtube.com/watch?v=qzLMWt_s8U4
Kommer fuglen sig nu?
Det er sandsynligvis ikke sikkert. Det du kan gøre for at øge chancen er at holde fuglen varm (næsten altid vigtigt) og tvangsfodre, hvis fuglen ikke vil spise.
Hvis en fugl har plak i næseborene, kan en kyndig dyrlæge fjerne dem . Hvis jeg hører om en metode/midler til at gøre det selv på en ansvarlig måde, ender denne information her på siden.
Endelig…
Forsøg altid at finde underliggende problemer hos en fugl, da det i høj grad øger chancerne for at komme sig, hvis du kan eliminere problemet!
Kilder:
http://www.exoticpetvet.net/avian/anatomy.html
https://todaysveterinarypractice.com/management-strategies-avian-aspergillosis-every-veterinarian-needs-know/
https://www.petplace.com/article/birds/general/sneezing-and-nasal-discharge-in-birds/
https://vcahospitals.com/know-your-pet/aspergillosis-in-birds