Behandling af fuglepoks

Guide	Behandling af fuglepoks og vigtig information om sygdommen
Målgrupp	Kragefugle
Författare	info@corvidlove.com
Version	20210503

OPMERKING: In al mijn handleidingen ga ik uit van een situatie waarin een rehabilitator de verantwoordelijkheid neemt om op een ethisch correcte manier voor de dieren te zorgen. Je moet altijd proberen de stress voor de vogel tot een minimum te beperken, en aangezien vogels, net als mensen, niet allemaal hetzelfde zijn, kan creatief zijn inhouden dat je een probleem op verschillende manieren moet aanpakken! Als ik verschillende manieren zie om hetzelfde te doen, probeer ik dat op te schrijven in mijn handleidingen, maar het is altijd aan de rehabilitator om zijn eigen verantwoordelijkheid te nemen. Ik hoef niet te schrijven “ik raad aan om te doden” of “contact opnemen met een dierenarts” of “volgens de wet moet je …” want ik ga ervan uit dat de situatie waarin je het beste doet voor de vogel en dat je als rehabilitator, de grens hebben leren trekken zodat je niet in een ongewenste of illegale situatie terechtkomt. Er kan een eeuwige strijd zijn tussen wat je wilt en wat het beste is voor de vogel. Er zijn ook veel factoren waarbij een vergelijkbare situatie verschillende resultaten kan opleveren. Bijvoorbeeld: toegang tot een dierenarts, tijdgebrek, gebrek aan kennis en eerdere ervaring kunnen onder meer grote verschillen veroorzaken in het behandel- en besluitvormingsproces en indirect ook het eindresultaat. Het kennen van de basis kan een enorm verschil maken in het stressniveau van kraaien. bijv. vermijd alles wat zwart of geruit is. Ze houden er instinctief niet van en het zorgt voor stress als ze zien dat je met iets zwarts te maken hebt. Ik steek energie in mijn gidsen om het voor een rehabilitator gemakkelijker te maken om informatie te vinden en kennis te verspreiden. Als je een manier ziet om mijn handleidingen te verbeteren, of een bug ziet, of iets wilt toevoegen, laat het me dan gerust weten! Als je je zorgen maakt om iets te doen omdat het nieuw is, vraag dan andere rehabilitators of een dierenarts om hulp. De handleidingen worden continu bijgewerkt, dus zorg ervoor dat u altijd de nieuwste versie downloadt van www.corvidlove.com

Denne vejledning beskriver, hvad man skal gøre med fugle, der har fået fuglepoks

BEMÆRK: Det er vigtigt at indse, at man ikke bør aflive en fugl, bare fordi den har fuglepoks. Når fuglen er rask igen, kan den frigives uden at smitte andre fugle. Dette er ikke min mening, men en forskningsbaseret påstand (se tredje reference nederst på siden). Det er dog ikke alle rehabilitatorer, der kan tage imod en fugl, der har fuglepoks, fordi man skal have et isolationsrum, der også er udstyret med insektnet.
Hvis fuglen har difterivarianten (jeg skriver mere om den længere nede), og den ser dårlig ud, kan aflivning være berettiget. Især når man ser, at fuglen lider.
Ifølge undersøgelserne er fuglepoks ikke farligt for mennesker.

Hvad er fuglepoks?

Fuglepoks er en mild til svær, langsomt fremadskridende fuglesygdom forårsaget af en avipox-virus. De tre stammer er skoldkoppevirus, duekoppevirus og kanariekoppevirus. Stammerne varierer i deres sygdomsfremkaldende evne (virulens) og har evnen til at inficere andre fuglearter. Imidlertid er mange af stammerne gruppespecifikke. Omkring tres arter af fugle fra 20 familier er blevet diagnosticeret med fuglepoks.

Årsag og spredning

Kravefugle er inficeret af bidende insekter (flåter, myg, mider osv.) med fuglekoppevirus. Insektet bider en inficeret fugl, hvor såret er, og optager noget virus med det blod, det indtager. Myggen opsøger derefter en anden fugl og sprøjter noget blod med virussen ind i den anden fugl. Såret opstår derfor normalt i områder uden fjer.
Fugle, der har overlevet virussen, og hvor sårene er forsvundet, er ikke længere smitsomme, selvom de stadig bærer virussen.
Det er dog ikke kun via insekter, at fuglepoks spredes. Tæt kontakt og at sidde på samme pind kan være nok. Spredning via partikler i luften (aerosol) er også mulig. Derfor ser man ofte en bølge af ekstra fald efter en periode med meget støv i luften (tørre dage).

Forskellige former

Der er stort set to forskellige former.
1) Den mest almindelige, som den fremgår af billederne her på siden, hvor den ligner vorter.
2) En mindre almindelig form er en såkaldt “difteritisk form”, hvor man nogle gange ser nekrotiske (hvor væv dør/rådner) sår på bløde dele af kroppen. Det findes da også i de øvre luftveje.
3) En endnu mere usædvanlig form er en systemisk infektion (påvirker hele kroppen, f.eks. feber), men du vil sandsynligvis aldrig se den (håber vi)

Overlevelsesraten

Fugle i corvid-familien har en høj chance for at overleve sygdommen uden behandling. Når du kan fange en krage, der har fuglepoks, betyder det, at den har brug for hjælp (ellers ville du aldrig have fanget den).

Symptomer:

Synlige sår, der næsten altid er et sted, hvor der mangler fjer (det er der, myggen bider). for eksempel benene, kløerne, omkring øjnene og næbbets bund.

Medicin og dosering:

Der er ingen kendt medicin mod fuglepoks hos vilde fugle. Hos fugle i fangenskab er en række behandlinger blevet brugt sammen med støttende behandling til at behandle læsionerne og forhindre sekundære infektioner, men der er endnu ingen reel kur mod fuglepoks. Der er dog kommet flere ønsker om en løsning i forskningsverdenen. Krydser fingre!
De nævnte metoder vil ikke fjerne virussen, og sygdommen vil løbe sit forløb med eller uden behandling.

Hvad skal man gøre:

• Den inficerede fugl skal holdes enten for sig selv eller sammen med andre inficerede fugle. Den
skal holdes adskilt fra fugle, der ikke er inficerede.
• Fuglen skal placeres bag myggenet. Vigtig! Ellers kan blodsugende insekter overføre infektionen til andre fugle i nærheden! Vigtigt at holde værelset rent inden opholdet, så der ikke allerede er parasitter eller bidende insekter i rummet! Rutiner!
• Der skal gives en afbalanceret kost. En hakket køddiæt er ikke afbalanceret.
• Alle bure skal rengøres dagligt for at minimere kontakt mellem afføring og inficerede kropsdele med skorper og åbne sår, så læsionerne ikke forværres. Hvis fuglen er opmærksom nok, kan den træde rundt i sin egen afføring og da den klør, vil den kradse lige på såret MED afføring på kløerne!
• Behandling af underliggende indre og ydre parasitter anbefales (så kroppen kan koncentrere sig primært for at slippe af med virussen!)
• Hvis der konstateres en sekundær infektion, kan antibiotika (Baytril) gives i en uge (normalt tilfældet, når det drejer sig om åbne sår, hvor bakterier kan trænge ind!).
• Det mest effektive middel mod virussen er tid. Hvis det ikke ser alt for slemt ud, skal du forvente, at det tager mindst 2-3 uger at forbedre sig.
• En effektiv lokal antiviral opløsning, der anbefales, er dog 1{98324f8d5f42513930b36ce5aab5c8f083ba3303d615b34a415c79odinefe i.} Dette kan påføres dagligt på sårene med vatpinde/makeup-puder. Jod er effektivt mod vira, bakterier og svampe, hvilket gør det velegnet som en bredspektret behandling til alle sår. Et alternativ, som jeg personligt godt kan lide, er Manuka honning (medicinsk anti-viral og anti-bakteriel honning), som i disse dage er let tilgængelig på apoteket.
Alternativt er der F10-salve (midlertidigt tilgængelig via www.pharmasafe .se)
Hvis sårene er våde, kan du bruge blodstop pulver
• Antivirale midler beregnet til andre vira er ineffektive.

Forebyggelse:

Forebyggelse kan gøres ved at minimere spredningen af ​​sygdomme i naturen, hvilket omfatter rutinemæssig fuglefoderhygiejne, udskiftning af drikkevandet dagligt og levering af frisk mad. Det anbefales at flytte foderautomaten rundt i haven for at undgå en koncentration af forurenende stoffer. Saml madrester op, der er faldet til jorden. Det er en stor smittekilde!
Hvis der findes syge fugle i et haveområde, kan det være nødvendigt at stoppe fodring i et par uger, hvilket vil hjælpe med at bryde kæden af ​​sygdomsoverførsel.

Kilder:

1. Avian Pox, Charles van Riper and D. J. Forrester, Infectious Diseases of Wild Birds (pp.131-176), Chapter 6, Blackwell, 2007, Publishing Editors N. J. Thomas, D. B. Hunter, C. T. Atkinson.
2. Avian Pox, Charles van Riper and D. J. Forrester, Infectious Diseases of Wild Birds (pp.131-176), Chapter 6, Blackwell, 2007, Publishing Editors N. J. Thomas, D. B. Hunter, C. T. Atkinson.
3. Practical Wildlife Care, Les Stocker MBE, Wiley-Blackwell, 2nd edition (26 July 2005), page 89.
4. Practical Wildlife Care, Les Stocker MBE, Wiley-Blackwell, 2nd edition (26 July 2005), page 89.
5. https://corvid-isle.co.uk/treatment-of-avian-pox